Årsafslutningen gennemføres i følgende tre step:
- Åbning af nyt regnskabsår
- Afslutning af gammelt regnskabsår
- Nulstilling af resultatopgørelse
Funktionerne findes under økonomistyring / periodiske aktiviteter:
1. For oprettelse af et nyt regnskabsår, skal du gå ind under regnskabsperioder og finde ikonet der åbner dette vindue:
Vælg startdato (første dag i det nye år), antal perioder og periodelængde 1M. Tryk OK og året er oprettet.
2. For at lukke det gamle regnskabsår skal du finde ikonet . Når du trykker på ikonet kommer følgende advarsel:
Tryk Ja for at afslutte regnskabsåret.
Du skal være opmærksom på, at du fortsat kan bogføre i et gammelt regnskabsår, så det er en rigtig god ide at lukke for bogføring under "Opsætning finans".
3. For at nulstille resultatopgørelsen skal du under regnskabsår vælge "Nulstil resultatopgørelse", der åbner dette pop-up vindue:
Vær særlig opmærksom på at bruge den korrekte resultatkonto. Det er kontoen for overført resultat i egenkapitalen. Udfyld resten af felterne og tryk OK.
Alle årsafslutningsposteringerne vil ligge i den kladde som du har valgt og du skal huske at bogføre dem herfra.
Bemærk, at det er muligt at lave årsafslutningen flere gange. Dvs. du kan lave årsafslutning ved aflevering af materiale til revisor og igen når du har bogført eventuelle efterposteringer fra revisor.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.