Introduktion og funktionalitet
Vores integration til Boligflow, gør det muligt at indlæse posteringer fra Boligflow direkte ind i Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Integrationen indeholder
- Mulighed for at indlæse konti fra Boligflow og koble disse sammen med konti i Business Central, herunder finanskonti, bankkonti, debitorer og kreditorer.
- Mulighed for at koble et lejemål (dimension) sammen med lejemålstype (dimension).
- Bogføring af posteringer fra Boligflow på finans-, debitor- og kreditorkonti.
- Posteringer med ejendoms- og lejemålsdimension for forbedret analysemuligheder.
- Automatisk udligning af posteringer på debitorer.
Pris
DKK 295 per måned for 1-99 lejemål
DKK 495 for 100-249 lejemål
DKK 995 for 250 eller flere lejemål.
Priserne er eks. moms og per Microsoft Dynamics 365 Business Central installation.
Support, herunder assistance til opsætning, er ikke indeholdt i prisen.
Opsætning og brug
Grundlæggende opsætning
Før integrationen kan tages i brug skal du hente en API-nøgle i Boligflow. Kontakt Boligflow, hvis du er i tvivl om hvordan dette gøres.
Benyt opsætningsguiden, som vises øverst på dit rollecenter til at angive API-nøglen og vælge den virksomhed i Boligflow som du vil anvende. Alternativt kan du åbne du siden Boligflow-opsætning i Business Central og indsætte API-nøglen fra Boligflow i feltet "API-nøgle". Tryk efterfølgende på knappen med de tre prikker i feltet "Virksomheds-id" og vælg herefter virksomhed.
Har du flere virksomheder i Boligflow, bør du oprette et regnskab i Business Central per virksomhed i Boligflow.
I det følgende gennemgås de enkelte felter på Boligflow-opsætningssiden.
Feltoversigt
Generelt | Påkrævet | |
API-nøgle | API-nøgle fra Boligflow | Ja |
Virksomheds-Id | Id fra Boligflow på den virksomheder som skal anvendes | Ja |
Virksomhedsnavn | Udfyldes automatisk efter valg af virksomheds-id | - |
Dimensioner | ||
Ejendoms-dimension | Angiver den dimensionskode, som skal anvendes til ejendomme. Værdierne indlæses fra Boligflow. | Ja |
Lejemåls-dimension | Angiver den dimensionskode, som skal anvendes til lejemål. Værdierne indlæses fra Boligflow. | Ja |
Lejemålstype-dimension | Angiver den dimensionskode, som skal anvendes til lejemålstype. Værdierne skal oprettes i Business Central. | Ja |
Lejekontrakt-dimension | Angiver den dimensionskode, som skal anvendes til lejekontrakter. Værdierne indlæses fra Boligflow. | Ja |
Konto-dimension | Angiver den dimensionskode, som skal anvendes til konti. Værdierne indlæses fra Boligflow. | Ja |
Lejer | ||
Debitorskabelon | Angiver den debitorskabelon, som skal anvendes når der oprettes nye debitorer (lejekontrakter). | Ja |
Debitornummer-præfiks | Angiver eventuelt præfiks som skal anvendes når der oprettes debitorer. Debitorer vil som udgangspunkt få lejekontraktsnummer som debitornummer. | Nej |
Kreditorskabelon (kortfristet) | Angiver den kreditorskabelon, som skal anvendes når der oprettes nye kreditorer (lejekontrakter), som typisk vil skulle anvendes til kortfristet gæld til lejere eks. forudbetalt forbrug. | Ja |
Kreditornummer-præfiks (kortfristet) | Angiver præfiks som skal anvendes når der oprettes kreditorer (kortfristet). Kreditornummer vil blive præfiks efterfulgt af lejekontraktsnummer. | Ja |
Kreditorskabelon (langfristet) | Angiver den kreditorskabelon, som skal anvendes når der oprettes nye kreditorer (lejekontrakter), som typisk vil skulle anvendes til langfristet gæld til lejere eks. forudbetalt husleje. | Ja |
Kreditornummer-præfiks (langfristet) | Angiver præfiks som skal anvendes når der oprettes kreditorer (langfristet). Kreditornummer vil blive præfiks efterfulgt af lejekontraktsnummer. | Ja |
Bogføring | ||
Kladdetype | Angiver kladdetype på den kladde, som posteringer skal indlæses i. | Ja |
Kladdenavn | Angiver navnet på den kladde, som posteringer skal indlæses i. | Ja |
Bilagsnummer-præfiks (faktura) | Angiver præfiks som skal anvendes på bilagsnummer i kladde, når posteringen fra Boligflow er en faktura. | Ja |
Bilagsnummer-præfiks (kreditnota) | Angiver præfiks som skal anvendes på bilagsnummer i kladde, når posteringen fra Boligflow er en kreditnota. | Ja |
Bilagsnummer-præfiks (påkrav) | Angiver præfiks som skal anvendes på bilagsnummer i kladde, når posteringen fra Boligflow er et påkrav. | Ja |
Bilagsnummer-præfiks (finanspost) | Angiver præfiks som skal anvendes på bilagsnummer i kladde, når posteringen fra Boligflow er en finanspost. | Ja |
Opsætning af konti
Før posteringerne fra Boligflow kan bogføres i Business Central skal der laves en kobling mellem kontiene i Boligflow og kontiene i Business Central. Denne opsætning laves på siden "Boligflow-konti".
Start med at indlæse konti fra Boligflow ved at klikke på "Hent konti fra Boligflow", hvorefter at det er muligt at koble de indlæste konti sammen med konti i Business Central.
I forhold til kontotype i Business Central er det muligt at vælge mellem finanskonto, bankkonto, debitorkonto, kreditorkonto (kortfristet) og kreditorkonto (langfristet).
Indlæsning af data fra Boligflow
Dimensioner
Oprettes eller ændres ejendomme og/eller lejemål i Boligflow er det nødvendigt at få opdateret dimensionsværdierne i Business Central.
Dette kan gøres enten automatisk via en opgavekøpost (beskrives senere) eller manuelt fra Boligflow-opsætningssiden.
Vælg Handlinger i menuen efterfulgt at enten "Importér ejendomsdimensioner" eller "Importér lejedimensioner".
Kontroller eventuelt de enkelte dimensioner efter indlæsning.
Lejekontrakter
Lejekontrakter oprettes i Business Central som hhv. debitorer, kreditorer (kortfristet) og kreditorer (langfristet).
Fremgangsmåden er den samme som ved dimensioner dvs. at det kan gøres enten automatisk via en opgavekøpost (beskrives senere) eller manuelt fra Boligflow-opsætningssiden, ved at vælge "Importér lejekontrakter".
Poster
Posteringer fra Boligflow indlæses ligeledes enten automatisk via en opgavekøpost (beskrives senere) eller manuelt fra Boligflow-opsætningssiden, ved at vælge "Importér poster".
Bemærk at det anbefales at indlæse dimensioner og lejekontrakter umiddelbart inden indlæsning og bogføring af posterne fra Boligflow. Mangler dimensioner og/eller lejekontrakter vil det resultere i en fejl når posterne overføres til en finanskladde.
Indlæste poster vil fremgå af siden "Boligflow-finansposter". På denne side er det også muligt at se status på den enkelte post herunder ændre denne, hvis det er nødvendigt.
Opsætning af kobling mellem lejemål og lejemålstype
Når dimensionerne er indlæst er det muligt at lave en kobling mellem lejemåls- og lejemålstype dimensionerne. Eventuel kobling mellem lejemål og lejemålstype vil medføre at bogførte poster vil få tilknyttet lejemålstype som kan bruges til rapportering.
Bogføring af poster
De indlæste poster fra Boligflow, kan overføres til en finanskladde, ved at åbne kladden og vælge "Handlinger" i menuen efterfulgt af "Funktion" og "Importér kladdelinjer fra Boligflow".
Bemærk at der kun overføres poster med status "Ny". Når en post overføres til kladden, ændres status til "Overført til kladde", men hvis linjen efterfølgende slettes fra kladden, vil det være nødvendigt at ændre status på posten på siden "Boligflow-finansposter" inden at den kan overføres til kladden igen.
Automatisering via opgavekø
Via opgavekøen i Business Central er det muligt at automatisere udvalgte processer. Objekttypen skal angives til Codeunit og objekt-id til 70511618. Herefter angives en af nedenstående parameterstrenge afhængig af hvilken proces, som ønskes afviklet via opgavekøen.
- UPDATE_DIMENSIONS
- Indlæser ejendoms- og lejemålsdimensioner og opretter og/eller opdatere dimensionsværdier.
- UPDATE_LEASE_AGREEMENTS
- Indlæser lejekontrakter og opretter og/eller opdatere debitorer og kreditorer.
- IMPORT_LEDGER_ENTRIES
- Indlæser posteringer. Bemærk at posteringerne ikke automatisk overføres til kladde.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.