FlexPOS-integrationen fungerer med meget få opsætningskrav.
Du skal angive dit FlexPOS kundenummer, et brugernavn og et password. Det er det samme kundenummer, brugernavn og password, som du bruger, når du logger på FlexPOS Back Office online. Det anbefales at oprette en særskilt bruger til integrationen.
Stamdata
Stamdata omfatter varer, debitorer, stregkoder samt priser og styres fra Business Central. Dette vil sige at eventuelle ændringer som laves i FlexPOS ikke synkroniseres til Business Central og vil bliver overskrevet igen næste gang oplysningerne udlæses fra Business Central. FlexPOS specifikke felter som eksempelvis visningsgruppe på vare kan godt ændres i FlexPOS og overskrives ikke.
Når stamdata oprettes, ændres eller slettes logges ændringen automatisk og tilføjes synkroniseringskøen. Denne kø kan afvikles enten manuelt eller automatisk via opgavekøen.
Varebeholdning
Der er mulighed for løbende at udlæse varebeholdning. Denne funktion er deaktiveret som standard, men kan let aktiveres i opsætningen. For at undgå at løbe alle varer igennem ved hver udlæsningen gennemløbes blot vareposter siden seneste udlæsning.
Betalingstyper
Betalingstyper indlæses fra FlexPOS og tilknyttes Betalingsform i Business Central. Endvidere kan angives finanskonto til kassedifference samt bankkonto til overførsel, hvis der er tale om en kontant-betalingstype. Denne opsætning anvendes til at sikre at de betalinger som knytter sig til de enkelte transaktioner bogføres på de korrekte konti.
Kortkontering
Anvendes integreret kortterminal på FlexPOS er der mulighed for at opsætte kortkontering i FlexPOS Back Office. Er denne opsætning lavet vil de konti som er angivet på korttypen i FlexPOS Back Office, blive anvendt i forbindelse med bogføringen af betalingen i Business Central. På denne måde er det muligt at bogføre eks. Dankort på en konto, Mastercard på en anden mv.
Kreditsalg
Såfremt at FlexPOS er opsat til at tillade kreditsalg, er det muligt at lave salg på kredit til de debitorer som er udlæst fra Business Central. I forbindelse med bogføringen af transaktioner vil der blive oprettet og bogført en faktura til den valgte kunde med de betalingsbetingelser som er angivet på debitorkortet i Business Central. Bemærk at debitorerne skal være oprettet i Business Central og at integrationen ikke understøtter oprettelse af debitorer direkte på FlexPOS, idet der ikke indlæses debitorer fra FlexPOS til Business Central.
Transaktioner
Transaktioner indlæses og bogføres løbende. Der dannes en salgsfaktura per transaktion til en kontantkunde (angives i opsætningen) som automatisk bogføres, hvilket medvirker til at virksomheden løbende kan følge salget samt lagerbevægelser i Business Central. Såfremt at man på kassen har valgt en kunde, vil den salgsfaktura, som oprettes naturligvis blive oprettet til den valgte kunde.
Dagsopgørelse
På samme måde som transaktioner indlæses og bogføres dagsopgørelser automatisk. Det er muligt at slå den automatiske bogføring fra såfremt at man gerne vil se kladden og bogføre denne manuelt.
Lokationer
Lokationskode kan opsættes på den enkelte kasseterminal og anvendes på salgslinjer ved oprettelse og bogføring af bilaget.
Dimensioner
Der kan angives en eller flere Dimensioner på kasseterminaloversigten. Det fungerer som standard BC ville tildele dimensionskoder til andre stamdata som en vare eller debitor. Dimensionskoderne anvendes på salgshoved, salgslinje og kladdelinjer (for betalinger og dagsopgørelse) ved oprettelse og bogføring af disse.
Overlap af dimensioner er muligt. Hvis samme dimensioner benyttes andetsteds gælder følgende:
- På salgshovedet (f.eks. fra debitor, sælgerkode eller ansvarscenter) overskives dimensionsværdierne med værdien fra kasseterminalen, da denne valideres sidst.
- På salgslinjer (arves som standard fra salgshovedet) men gælder at varenummeret (som standard) vil være styrende ved overlap.
- På kladdelinjer overstyrer kasseterminalen debitor og modkontis dimensioner ved overlap, da denne valideres sidst.
Automatisering via opgavekø
Via opgavekøen i Business Central er det muligt at automatisere udvalgte processer. Objekttypen skal angives til Codeunit og objekt-id til 70511604. Herefter angives en af nedenstående parameterstrenge afhængig af hvilken proces, som ønskes afviklet via opgavekøen.
- PROCESS_SYNC_QUEUE
- Behandler synkroniseringskøen.
- UPDATE_INVENTORY
- Opdatere lagerbeholdning i FlexPOS Back Office med beholdningen fra Business Central.
-
IMPORT_TRANSACTIONS
- Importere transaktioner fra FlexPOS Back Office.
-
PROCESS_TRANSACTIONS
- Behandler transaktioner med undtagelse af dagsopgørelser.
-
PROCESS_EOD
- Behandler dagsopgørelser.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.