Microsoft har arbejdet med at gøre deres e-mail oplevelse mere moderne, og deres nye "Forbedrede E-mail kapacitet" er også en klar forbedring fra deres tidligere e-mail oplevelse.
Det skal selvfølgelig aktiveres, men det er nogle små skridt, som åbner op for en portion gode funktioner.
Hvordan sættes det op?
Start med at klikke "ALT + q" eller klikke på søgefunktionen og søg efter "Konfigurer mail":
Nu får du en assisteret opsætning til konfiguration af mailkonti. Klik "næste" til at starte med hvorefter du kommer til følgende billede:
Af de tre muligheder kræver "Microsoft 365" og "Aktuel bruger" yderligere opsætning i form af registrering af enten jeres Microsoft Office 365 applikation eller jeres Azure AD. Derfor anbefaler vi, at der bruges SMTP, da denne kræver mindre opsætning.
Hvis den mailadresse du ønsker at bruge er en Office 365, så har de lavet en knap, som gør det meget let - den udfylder URL-adresse, Godkendelse og Serverport.
Det eneste I skal udfylde er:
- Kontonavn (hvad skal kontoen hedde)
- Afsenders navn (Behøves ikke - Den overskriver ikke de eksisterende indstillinger på mailadressen)
- Mailadresse (hvilken mailadresse skal der sendes fra)
- Brugernavn
- Adgangskode
Herefter klikkes "Næste":
Herefter vælger I om det skal være standardmailen til afsendelse af dokumenter, samt sender en test mail til jer selv (bare for at sikre at alt virker som det skal):
Husk at sende den til dig selv (medmindre du har adgang til indbakken på den mailadresse du har valgt):
Når du klikker "Andet" og "OK", så får du mulighed for at skrive en mailadresse i et tekstfelt. Når du har sendt, vil der komme en mail som den her.
Du er nu kørende med Microsofts Udvidede mailfunktioner.
Hvilke muligheder er der i de udvidede mailfunktioner?
- Flere forskellige mailkonti
Start med at klikke "ALT + q" eller klikke på søgefunktionen og søge efter "Mailkonti":
Når du er inde på siden kan du klikke "Ny" og følge guiden ovenover dette afsnit:
Når du (efter at havde opsat en ny konto) klikker "Send mail" under et af dokumenterne, kan du vælge imellem de forskellige afsendere.
- Mailscenarier (forskellige dokumenter kan sendes fra forskellige mailkonti)
Start med at klikke "ALT + q" eller klikke på søgefunktionen og søg efter "Tildeling af mailscenarie":
Denne funktion er kun relevant hvis du har lavet mere end én mailkonto. Mailscenarier gælder for at du kan tilknytte bestemte dokumenter til forskellige konti:
Her er en liste over de scenarier du kan tildele de forskellige mailkonti:
Når du har tilføjet et scenarie til en mailkonto, vælges denne konto automatisk herefter. Hvis du ikke tilknytter scenarier, vælges den mailkonto som er sat til "Standard", som udgangspunkt.
- Forbedret mail modul når der trykkes Send/Mail på de forskellige dokumenter
- Bedre mulighed for at arbejde med vedhæftede filer
Den nye editor giver bedre muligheder, hvis det skulle være et ønske at personalisere en given faktura. Ellers hvis I ønsker at tilføje flere vedhæftede filer, så kan dette gøres i bunden.
- Maillog til afsendte filer og en udbakke til at se potentielle fejlslagne afsendelser
Maillog:
Start med at trykke "ALT + q" eller klikke på søgefunktionen og søg efter "Sendte mails"
Når du kommer herind kan du se en liste over alle afsendte emails:
Hvis du har flere mailkonti, kan du selvfølgelig sortere på dem ligesom på de andre lister i Business Central.
Mailudbakke:
Start med at klikke "ALT + q" eller klikke på søgefunktionen og søg efter "Mailudbakke"
Dette giver dig en oversigt over alle fejlslagne mailafsendelser, samt alle dem der er blevet efterladt i kladder:
Her kan man slette kladderne eller undersøge hvorfor afsendelserne fejlede.
Hvis I har nogle spørgsmål, så er I velkommen til at kontakte os.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.