Der er kommet en opdatering fra Microsoft til indsendelse af intrastat-fil i nyt filformat fra 2022.
Microsoft har alene udviklet koden til den nyeste version af Business Central og ikke til BC16.
Der er i informationsbrevet oplyst at extension "ERP-hotel Intrastat 2022" skal installeres. Vi har allerede installeret udvidelsen, så det er klar til opsætning.
1. Opsætning af ny funktionalitet til Intrastat 2022
Når funktionen er installeret og den skal bruges, så kræver det, at der først ændres i opsætningen på "Konfiguration af momsrapport". Den kan søges frem.
Når "Konfiguration af momsrapport" åbnes, så findes den linje, der hedder "Intrastatrapport". Her fjernes den værdi, der står i kolonnen "Codeunit for foreslå linjer", så værdien er blank. Dette vil gøre, at BC vil bruge den nye funktion, der er blevet installeret.
Når der dannes en intrastatkladde med den nye opsætning, så er der kommet 2 nye felter i kladden.
"Lande-/områdekode for oprindelse" (denne værdi kommer fra varekortet), det er muligt at sætte en kontrol op for dette felt. Se nedenfor.
Det andet felt "Partner VAT ID" skal kun udfyldes i forsendelse til kunder, altså eksport (dette felt kommer fra kunden), og da feltet kun skal være udfyldt i nogle tilfælde, er det derfor ikke muligt at sætte en kontrolfunktion op for dette felt.
For at sætte en kontrolfunktion op for oprindelsesland, skal der søges på "opsætning Intrastat" og i dette vindue, findes der en knap, der hedder "opsætning af intrastatkontrolliste". På denne side laves der en ny linje med oprindelsesland.
3. Udlæsning af nyt filformat i 2022
Når der skal laves fil til intrastat, er der mulighed for at vælge om formatet skal være 2021 eller 2022. Fra og med indberetningen for januar 2022 skal 2022 vælges.
Vi anbefaler, at installationen af Filformat2022 afventer at intrastat for december er indberettet.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.