I den kommende version 28.00 af Business Central lancerer Microsoft et nyt og omfattende modul til kvalitetsstyring, målrettet virksomheder, der arbejder med køb, lager, montage og/eller produktion i Business Central.
Det nye modul spiller sammen med de eksisterende vareflows i Business Central og gør det muligt at indføre kvalitetskontroller i en række forskellige sammenhænge, f.eks.:
Ved købsmodtagelse
Ved output fra produktion
Ved flytning fra lokation til lokation eller fra placering til placering
Modulets centrale funktionalitet består af kvalitetskontrolkortet, hvor man kan definere en række forskellige tilpassede tests.
Man kan f.eks. definere, at en bestemt varetype skal testes for vægt eller temperatur, og at varen skal leve op til bestemte krav for at blive godkendt. Modulet gør det også muligt at specificere automatiske handlinger, der skal udføres, hvis en vare består eller fejler kvalitetskontrollen. Man kan f.eks. specificere, at et parti, der ikke har bestået kvalitetskontrollen, automatisk skal flyttes til en karantæneplacering.
Modulet gør det desuden muligt at definere, hvornår der automatisk skal oprettes en kvalitetskontrol (f.eks. ved modtagelse eller flytning), for hvilke varer og med hvilken frekvens.
Du kan læse mere om det nye kvalitetsstyringsmodul her:
Oversigt over kvalitetsstyring - Business Central | Microsoft Learn
Kvalitetsstyring er kompatibelt med både Essential- og Premium-licenser og kan gøres tilgængeligt for jer, når jeres miljø opgraderes til BC 28.00.
Hos Ecodel står vi selvfølgelig altid til rådighed for at afklare, om det nye kvalitetsstyringsmodul er relevant for jeres virksomhed – og vi hjælper naturligvis også gerne med implementeringen.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.