Igangværende arbejder konteres i BC ved hjælp af "opsætning af varebogføring" på basis af Varebogføringsgrupper og lokationer. Ressourcerne Arbejdstid/maskintid styres af den generelle bogføringsopsætning.
I forhold til faktisk lagerbeholdninger styres det via Kapacitetsposter/Vareposter og Værdiposter. Der findes ingen tabel på Produktionsordren, der registrerer forbrugte varer og tid. Det er dog muligt på produktionsordre at se tilknyttede varer og forbrug af arbejdstid.
Hvornår en vare trækkes til en produktionsordre afhænger af hvilken trækmetode der er valgt. Det kan være forlæns, baglæns og manuelt (med variationer i forhold til logistikopsætning). Trækket er afgørende i forhold til at opgøre igangværende varer. Hvis en vare først bliver trukket ved færdiggørelse, så vil den ikke fremgå i igangværende arbejde før ruterne færdigmeldes.
Det er muligt at udskrive en opgørelse over igangværende arbejde på produktionsordrer med udskriften "Produktionsordre - Igangværende arbejde".
Eksempel.
Der skal produceres 5 færdigvarer og der indgår i hver færdigvare:
2 stk. komponent1
3 stk. komponent2.
Samleafdeling
Pakkeafdeling
Der er lavet følgende transaktioner:
12-09-2022 Der er plukket 4 stk. Komponent1 fra lageret.
13-09-2022 Der er plukket 6 stk. kompenent2 fra lageret.
14-09-2022 Samleafdelingen har brugt 10 minutter.
15-09-2022 Pakkeafdelingen har brugt 5 minutter.
20-09-2022 Der er plukket 8 stk. Komponent1 og 9 stk. kompenent2 fra lageret.
21-09-2022 Samleafdelingen har brugt 60 minutter.
22-09-2022 Pakkeafdelingen har brugt 50 minutter og har færdigmeldt alle 5 stk.
Produktionsordre med tilhørende værdiposter (vareposter og timeløn). Vær opmærksom på, at den værdi, der står på produktionslinjen på produktionsordren, er en forventet værdi og ikke en faktisk værdi, og det er derfor den ikke stemmer overens med den faktiske slutværdi på produktionsordren.
Varer i arbejde sættes op på "Opsætning af Varebogføringsgruppe" i kolonnen "Via-konto".
Det gøres i forhold til Varebogføringsgruppe (findes på varekortet og flyttes automatisk med over på produktionsordren, når en vare anvendes) og lokationskode (findes på produktionslinje og komponentlinjer på produktionsordren).
Forbrug af arbejds- og maskintid modposteres på konto angivet i "Bogføringsopsætning" i kolonnen "Tillagte dir. omkostningskonto". Produktionsordrer har altid blank Virksomhedsbogføringsgruppe og produktbogføringsgruppen fastsættes på arbejdscentret. Ud fra denne kombination kan der findes finanskonto 7791.
Hvis der kigges på finansposter, så kan det ses, at der den 12-09-2022 og 13-09-2022 er flyttet værdier fra råvare til Igangværende arbejde i balancen.
Den 14-09-2022 og den 15-09-2022 er der registreret arbejdstid og disse er også tillagt Igangværende arbejde og samtidig modposteret på resultatkonto angivet i bogføringsopsætningen.
Den 20-09-2022 er der igen flyttet råvarer til Igangværende arbejde i balancen
Den 21-09-2022 og 22-09-2022 er der igen registreret arbejdstid. Samtidig er der også registreret, at der er 5 stk. færdige af færdigvare, så der flyttes værdien fra igangværende varer til færdigvarer
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.