Som kunde på ERP Hotellet har I allerede adgang til Ecodels Data Warehouse Connector, som gør det nemt at få data fra Business Central over i en database, hvor de kan bruges til rapportering og Business Intelligence.
Connectoren overfører automatisk de valgte data fra Business Central til en Azure SQL-database. Overførslen kører løbende i baggrunden og kan tilpasses efter, hvor ofte I har behov for at få data opdateret.
Formålet er enkelt: At gøre jeres Business Central-data let tilgængelige til rapportering uden behov for tunge integrationer eller komplicerede dataudtræk.
Fra Business Central til rapportering
I vælger selv, hvilke tabeller og felter fra Business Central der skal overføres. Det kan eksempelvis være finansposter, kontoplan, dimensioner, kunder, varer, salgsdata, produktionsdata eller data fra egne udvidelser.
Data bliver herefter løbende synkroniseret til databasen, så den kan danne grundlag for rapporter og dashboards i eksempelvis Power BI.
Det betyder blandt andet, at rapporteringsløsningen ikke behøver at hente store mængder data direkte fra Business Central, hver gang en rapport skal opdateres. Data ligger allerede klar i databasen og kan bearbejdes og struktureres efter behov.
Hvad betyder det i praksis?
Data Warehouse Connector giver en række fordele:
- Data er klar til rapportering
De valgte Business Central-data er tilgængelige direkte i en SQL-database, som er velegnet til Business Intelligence og rapportering. - Hyppige og effektive opdateringer
Connectoren arbejder med løbende, inkrementelle overførsler, så kun nye og ændrede data skal behandles. I bestemmer selv, hvor ofte data skal opdateres. - Mindre afhængighed af API-integrationer
Ved større datamængder kan direkte udtræk via Business Centrals API'er blive påvirket af Microsofts begrænsninger på antal samtidige kald og kald pr. tidsinterval. Data Warehouse Connector er udviklet specifikt til effektiv eksport af data til en SQL-database. - Adgang til både standarddata og egne udvidelser
I kan selv vælge de tabeller og felter, der skal eksporteres, herunder data fra tilpassede tabeller og felter i Business Central. - I bevarer kontrollen over jeres data
Data kan placeres i jeres egen Azure SQL-database og forbliver dermed i jeres eget Microsoft-miljø.
Tre måder at komme i gang med Business Intelligence
Hvordan I efterfølgende bruger data, er helt op til jer:
- I bygger selv rapporter og dashboards på baggrund af data i databasen.
- I får Ecodel til at hjælpe med at opbygge rapporter og BI-løsninger.
- I giver en ekstern BI-konsulent adgang til databasen og lader vedkommende bygge rapporterne.
Det giver jer frihed til at vælge den løsning og samarbejdspartner, der passer bedst til jeres behov.
Data Warehouse Connector er udviklet af Ecodel og og anvendes allerede af virksomheder i en lang række lande og kan også hentes direkte fra Microsoft Marketplace.
Læs mere om Data Warehouse Connector på bidatabridge.com.
Har I spørgsmål til mulighederne med jeres Business Central-data eller ønsker hjælp til at komme i gang med Business Intelligence, er I meget velkomne til at kontakte os.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.